Det er nok ikke
noen andre bygninger i Halden som det har vært ført en
så opphetet og intens kamp for å bevare som for disse
to gamle sjøbodene fra 1830 årene. Uten denne iveren
for bevaring hos noen få personer ville nok denne, og sjøboden
på naboeiendommen, vært
revet i 1978.
Arbeiderpartiet
lokalt hadde gått inn for riving. De fleste Haldensere støttet
nok dette vedtaket - og "riv rokle" var nok gjennomgangsmelodien,
men de som var for bevaring av sjøbodene klarte å skaffe
flere hundre underskrifter for bevaring.
Daværende
miljøvernminister Gro Harlem Brundtland kom til Halden for
å "mekle" i kampen. Hun gikk inn for bevaring, men
arbeiderpartiet lokalt holdt på sitt. I siste liten fremmet
Den antikvariske bygningsnemnd forslag om fredning av sjøbodene.
Fra striden om disse to sjøbodene startet i 1975 og fram til i dag er det på disse sidene ikke tatt hensyn til hvilken matrikkel saken gjelder, men opplysningene er ført likt på begge matrikler.
* 2006
* 2005
* 2003
 |
14.juni 2003 skriver Halden Arbeiderblad om treskjærerforeningen som har leid seg inn i Sjøboden.
|
* 1998
 |
22. desember finner vi i Halden Arbeiderblad en dobbeltside i anledning tjueårsdagen for fredningen av av Sjøbodene.
|
* 1997
 |
Stiftelsen Søndre Sjøbod og leietager Rune Midtlien er uenige. Kommunen truer med å ta tilbake sjøboden.
|
* 1996
* 1995
 |
9. januar 1995 finner vi i Halden Arbeiderblad en større reportasje om brannsikringen av Sjøbodene og andre verneverdige bygg i Halden.
|
* 1994
* 1993
 |
7.august 1993 finner vi i Halden Arbeiderblad en helside om Halden Dampskipselskap som holdt til i Sjøbodene.
|
* 1992
* 1991
 |
2. mars 1991 har Halden Arbeiderblad en dobbeltside vedrørende museum i søndre sjøbod.
|
* 1989
* 1988
* 1987
*1986
 |
21.juli 1986 går Svein Nordheim ut i Halden Arbeiderblad å refser Halden kommune.
|
* 1985
 |
22.juni 1985 Forteller Halden Arbeiderblad at "Rød Sjøbod klar til Gro kommer.
|
* 1984
 |
29.oktober 1984 har Halden Arbiederblad et overraskende oppslag om at sjøboden raser ut i sjøen.
|
* 1983
* 1982
* 1881
* 1980
* 1979
* 1978
* 1977
* 1976
* 1975
* 1963
* 1924
Utdrag fra panteregister:
Attest fra firmaregisteret om at styret i Fr.halds Dampskibsselskap består av kjøpmann J.Rasch, grosserer J.M. Johannesen og konsul Wilh. Suhrke. Dat 7/4 24
* 1913
Utdrag fra panteregister:
Erklæring fra Fredrikshald Dampskibsselskap hvorved det til smed O.C. Jensen avstår et grundstykke av denne eiendom 20 cm bred, 7 1/2 m langt til derpaa at bygge en brandgavle paa forskjellige vilkaar. Tinglyst 11. novbr. 1913
* 1901
I matrikkelen
for Fredrikshald i 1901 var Fredridkshalds Dampskibsselskab oppført
som eier av matrikkelen. Eiendommen hadde da en skattetakst på
15.000 kroner og en branntakst på 14.240 kroner.
* 1896
Utdrag fra panteregister:
Skjøde fra J.D. Gjersøe til Fredrikshalds Dampskibsselskab paa d.E. for Kr 15000, dat 22/8 96 og tinglyst 4. Septbr. 1896
* 1887
Utdrag fra panteregister:
Auktionsskjøde til Kjøbmand J.D. Gjersøe paa d.E. for Kr 9000, dat 3/12 87
* 1884
Utdrag fra panteregister:
Skjøde fra A. Bromander til Jørgen Dines Gjersøe for 15000 Kr. dat 16 Januar 1884 Tinglyst 25. Januar 1884
* 1878
I matrikkelen
for Fredrikshald i 1878 er Grosserer A. Bromander oppført
som eier av matrikkelen. Den har da en skattetakst på 16.000
kroner og en branntakst på kroner 13.870.
* 1873
 |
Kommune-Sager
I det til Fredag den 32de Mai berammede Repræsentantmøde vil blive behandlet:
Sag No. 2. Om Tilladelse for Fartøier der ligge ved Bryggerne paa Frederikshalds Havn, til at have Ild og Lys ombord.
Til Magistraten i Frederikshald.
Da mit gjennem Havnekommission i Oktober forige Aar indgivne Andragende om Tilladelsen for at Dampskib at lægge direkte til ved min Brygg for Losning blev af Repræsentantskabet affslaaet, og da denne Beslutning har foraarsaget stor Uleilighed i Forening med Bekostning for min Forretning fra egen Brygge, er det jeg herved paany henvender mig til den ærede Formand og Repræsertantskab fremme dette mitt ærbødige Andragende om Tilladelse for et Dampskip at lægge til min Brygge med Benyttelsen af Dampkraft, ligesom for Losning og Lastning, og forøvrigt benytte nødvendig Ild ombord.
Idet jeg respekterer den af den ærede Repræsemtanskab for en saadan Indvilgelse formodet Ildsfare, og ligervis som det ligger i min Interesse som Eier af Søboden at iagttage den største Forsigtighed, tror jeg dog ikke, at Benyttelsen af Ild og Damp ombord vil være forenet med nogen Fare, da Bryggens Bredde fra Søboden til Vandet er 12 Alen og da Dampskibet paa Grund af det knappe Rum sjelden kan lægge klods til Bryggen, bliver Afstanden fra Søboden til Dampskibsskorstenen omtrent 24 Alen, hvorved en muligens Fare for Ild betydelig Forringes. Derimod tror jeg der kan være større Anledning til Ildsfare fra den Væg i Væg med Søbodens østre Side opførte Smedie, hvis Skorstenspibe rager op med Søbodens Tag og hvorfra Stenkuldsod som oftest trænger ind paa Loftet, i Forening med at Skorstenspiben paa Smed Andersens Bolig langtfra naar op i Høide med Søbodens Tag og kun har en Afstand af 20 Alen saa jeg mener at man muligens kan have større Grund at befrygte Ildsfare fra den Kant end fra et Dampskib ved Bryggen, hvor Behandlingen af Ild er under mange Menneskers Opsigt.
Endvider tillader jeg mig at vedlægge Reglement for Bergens Havnedrift, hvoraf vil sees, at Dampskibe kunne der lægge til Brygger og Søboder med Ild ombord i 2 Timer før Afgang og 2 Timer efter Ankomst og saavidt mig bekjendt er de fleste af Bergens Søbode opførte af Træ.
Jeg tillader mig derfor ærbødigts at anmode den ærede Magistrat om at fremme dette mit Andragende til Indvigelse, da det er forenet med saavel Tidsspilde som Tab, at Trafikerende paa denne østre Side af Havnen ikke kunne tilgodegjøre sig Nutidens fornemste Lettelse for Handel og Søfart, nemlig Dampkraften.
Fredriskhald den 15de November 1872
ærbødigst
A. Bromander.
Udskrift af Fredrikshalds Havnekommissions Forhandlingsprotokol, forsaavidt Efterstaaende angaar.
Aar 1871 den 25de Oktober sammentraadte Havnekommissionen med Brandinspektøren paa Borgermesterkontoret til Behandling af et Andragende fra A. Bromander om, at et Dampskib, som agtes sat i Fart mellem her og Kristiania, maa lægge til ved hans Søbod paa Sørhalden.
Hertil gaves enstemmig saadan Indstilling:
I Henholds til Bestemmelserne i Love om Havnevæsenet af 24de Juli 1827 § 14 og 14de August 1851 indstilles til Byens Formandskab og Repræsentanter at udvide de Bestemmelerser, som efter Repræsentantbeslutning af 9de December 1858 gjælde for Bryggerne fra Mæglerkontoret til Slæbestedet østenfor Toldboden, til ogsaa at gjælde for samtlige Brygger paa Sørhalden, dog med den yderligere Indskrænkning, at der paa det sidstomhandlede Strøg ikke uden speciel Tilladelse maa benyttes andet Brændematerial, end Stenkul og Koks,, og at Vedkommende efter Ordre fra Havneopsynet, Brandinspektøren eller Politiet er pligtig at slukke Ilden eller forhale ud paa Havnen.
P. Wessel
J.Funnemark. - Carl Dahl.
J. B. Kielland. Brandinspektør
(Fortsættes)
.
. |
* 1871
Utdrag fra panteregister:
Skjøde fra Fritz Rasch til A. Bromander paa Halvdelen af Søbod Matr 241 med tilhørende Brygge og Indretninger. dateret 15. og tinglyst 26. Septbr. 1871
* 1867
Utdrag fra panteregister:
Do (skjøde) fra A. Bjørnvall til Handelsmand A. Bromander paa Halvdelen af Søbod Matr 241 med Brygge, Tomt og Tilliggelser, dateret 21. Januar og tinglyst 5. Febr. 1867
* 1864
Utdrag fra panteregister:
Skjøde fra Kjøbmand Ole Rasch til Skipper A. Bjørnvall og Fritz Rasch - hver for en Halvpart - på Søbod Matr 241 med Brygge, dateret 16. og tinglyst 19. Febr. 1864
* 1847
Utdrag fra panteregister:
Skjøde fra J.C. Bertelsen til Kjøbmand A. Rasch paa sælgerens Halvpart af Søbod MAtr. 241, dateret 1. og tinglyst 18. October 1847
* 1835
Utdrag fra panteregister:
Auctionsskjøde til J. Bertelsen og O. Rasch paa Søbod matr. 241. Tinglyst 21 April 1835
Ikke i noen av folketellingene
har det vært registrert noen form for beboelse på denne
matrikkelen.
Sist oppdatert
15.01.2024 14:34
