Forsiden
Matrikkelnummer
Gatenavn
Bygninger
Valgmantall 1817
Søkeside
Linker
Om Frhald.no

18. juni 1826

byen og festningen

Christiania, 21 Juni. Flere Snarbud fra Frederikshald have bragt den Efterretning, at denne By er saa godt som aldeles bleven forvandlet til en Askehob. Samme sørgelige Skjæbne har truffet Bygnignerne paa Fæstningen  Frederiksteen, dog ikke de underliggende Forter. Denne Ulykke tildrog sig forrige Søndags Efftermiddag den 18de. Ikke længe efter at der fra Fæstningens Volde ved Kanonernes Røst var bleven forkyndt det glædelige Budskab om vor elskede Kronpridsesses lykkelige Overstaaelse af hendes Nedkomst, opkom der Ildløs i den nordlige Deel af Byen i Jomfru Jørgensens Gaard. Denne Træbygning stod formedelst den lange Tørke i et Øieblik i Luer, og satte strax Kjøbmand Legangers ikke langt fraliggende store Gaard, ligeledes en Træbygning, i Brand. Der rasede  paa samme Td en af de hæftigste Nordvestvinde, som nogensinde er bleven bemærket i denne Aarstid. Ilden kastedes derved med overordentlig Hastighed over Elven, hvor Broens Rækværk brandte; det brændte tillige paa saa mange Steder, at Brandfolkenes Anstrængelser vare til ingen Nytte. Kirketaarnet brændte, og derfra sprang Ilden hurtig over til Fæstningen. Herfra truede den største Fare. Det gjaldt om at redde et Krudtmagazin af Steen, hvis Tag afbrændte. I dette afgjørende Øieblik udviste Comandanten en rosværdig  Aandsnærværelse, og veeg, uagtet hans egen Bolig i en halv Fjerdings Afstand brændte, intet Øieblik fra det farlige Sted. Da Slaveriet var udsat for Ilden, erklærede han de 100 Slaver, der befandt sig her, at det nu ikke længre stod i Nogens Magt at bevogte dem, og opfordrede dem til ei at bruge deres Frihed til Andet end at bidrage til Byindvaanernes Frelse, idet man nok i sin Tid vilde vide at paaskjønne deres Opførsel. Commandatens Ord frembragte den tilsigtede Virkning. Krudtmagazinet reddedes, og kun 2 Arrestanter have benyttet sig af leiligheden til at rømme. Da den agtværdige  Statsraad Rosenkrants Gaard var meest udsat for Faren, ilede Mange endog med Tilsidesættelse af deres eget Bedste til, for at redde hvad der kunde reddes, og det skal være lykket deres, især Capitan Garbens Astrængelser, at bjerge den vigtigste Deel af Indboet. Capitain Garbens eget Huus blev et Rov for Flammerne, og endog en grundmuret Kjældervælving, hvor hen man havde bragt en Deel af hans Effecter, revnede og aabnede Veien for Luerne. Da Stormen lagde sig begyndte ogsaa Ilden at slukkes. Dette skede først den følgende Dag. Af  Frederikshald staaer ikke mere end fire grundmurede Huse, nemlig Byfoged Evensens, Consul Wiels, Fru Dahls og Grosserer Mamens samt den lille Gade, Banken kaldet, der beskyttedes ved dem. Ulykken er stor. De nedbrændte Huse vare assurerede for omtrent 300,000 Specier i den norske Brandcasse. En Lykke, at Landet nu i flere Aar er blevet skaanet for store Ildebrande, hvorved Brandvassen har havt Tid til at indsamle en ikke ubetydelig Capital, der nu vil formindske noget den store Brandhjelp, der maa udredes. Det er at beklage, at den af saa Mange ønskede Brandassurance-Indretning for Varer og Effecte hidtil blot har været et fromt Ønske. Mere end 4000 Mennesker ere blevne husvilde. Fra Aggershuus og Frederikstads Fæstning skal der sendes Telte samt levnedsmidler derhen. Stiftamtmand Sibbern er afreist  til hiin By, af hvis 700 Huse ikkun 70 ere reddede, og skal være forsynet med de fornødne Midler, for at lindre Øieblikkets Trang. Med Træbygningerne paa Fæstningen Frederiksteen blev en Kornbeholdning af 2500 Tønder med meget mere ødelagt.


Ogsaa i Fredrikstad skal samme Dag og samme Stund være udbrudt Ild i et Hustag, derved at Forladningen fra en af Fæstningens Kanoner, hvormed der saluteredes under Gudstjenesten, i den svære Storm blev henkastet paa et Huus; men ved hurtig og rigtig andvendt Hjelp blev Ilden Strax  slukket.

 

 

 

Norske Efterretninger.


Christiania, den 20de Juni  - Hertil er indløben den høist sørgelige Efterretning, at en ulykkelig Ildsvaade, som udbrød om Formiddagen Søndag den 18de dennes, næsten skal have lagt hele Frederikshald og endeel af Fæstningen i Aske. – Man fortæller, som Aarsag til Ildens hurtige og voldsomme Udbredelse, at, da Fæstningen blev angrben, frygtede Brandfolkene for, at Krudtaarnet skulle springe, hvorfor der opstod Forvirring. – Mere end 4000 Mennesker er huusvilde og have tabt Alt hvad de eiede. – Man vil vide, at vor faderlige Regjering allerede skal have truffet Foranstaltninger til at lindre de beklagelsesværdige Indvaaneres Nød, og man bør vente, at heller ikke Landets øvrige Indvaanere ville glemme de Brandlidte med milde Gaver, enhver efter sin Evne, hvilke med Taknemmelighed blive modtagne i Morgenbladets Expedition og herfra tilsendte Stedets Øvrighed.

 

Til enhver medfølende Kristen og Menneskeven!


Vi have her, desværre ! alt for sørgelig Vished om den store Ulykke, der afvigte Søndag har rammet Fredrikshald, i det en opkommende Ildebrand har lagt hele Byen, paa faa Bygninger nær, i Aske og gjort mange Tusinde Mennesker huusvilde. Hvor slaar det Hjerte, der ikke bløder ved saa megen Jammer? Hvor findes den, der ikke med Glæde vilde bidrage til de Ulykkeliges Opreisning? – Vel har dette Stæds ærede Borgerrepræsentantskab allerede strax efterat den første Efterretning om denne ylykkelige Begivenhed var indløben, aabnet en Subskription, for at sammenbringe deels Varer, deels Penge, og saavidt vides, i Gaar afsendt den første Transport til de Ulykkeliges foreløbige Understøttelse og høist fornødne Hjælp; men ligesom denne skyndsomme Indsamling ikkun har kunnet strække sig til en vis Classe, og vel fornemmelig til den handlende Deel, saa ledes feiler jeg sikkert ikke i at antage, at et heller de øvrige Stænder, haandværks saavelsom Arbeidsclassen, ville staae tilbage, naar det gjelder, at vise Ædelmodighed mod uskyldige lidende Mennesker, ligesom det samme vistnok tør haabes med Hensyn til Landalmuen. I dette haab er det, at jeg  herved tilbyder mig at modtage, hvad Haandværks og Arbeidsclassen i Drammen, samt de nærmeste Ægnes Landalmue, maatte menneskekjæligen ville bidrage i Penge, det være sig Meget eller Lidet, til de Brandlidte paa Fredrikshald, og beder jeg enhver Giver, at ledsage sin Gave enten med Navns Opgivende eller en Devise, da der foreløpig hver Uge i denne Tidende skal vorde indtrykket en Fortegnelse over det Indkomne, og i sin Tid vedbørligt Beviis for det heles Indsendte. – Gid Enhver, i rolig og uforstyrret Besiddelse af sin Ærhverv , vilde sammenligne sig med sine Nedbøiede, og i det Hjertet yder dem Deeltagelse i deres haarde Skjæbne, velvilligen række dem en broderlig Haand!


Drammen, 20 Juni 1826                                C.F. Rode.

 

 

 

 

 

Christiania, den 24de Juni. – Med hensyn til den ulykkelige Ildebrand paa Frederikshald Søndagen den 18.de d. M. meddeles følgende nærmere Efterretninger: Det var om Middagen Kl. 12 ¼ at Ilden udbrød i det paa Nordre Frederikshald beliggende, Jomfru Jørgensen tilhørende Huus. BrandCorpset ilede til, og, da flere Huse angrebes begyndte man nogle Gange at rive Huse ned, men uden Nytte. Imdilertid havde man ingen Frygt hverken for Sydsiden af Staden eller Fæstningen, da fra de store, Statsraad Rosenkrans og Kjøbmand R. Leganer tilhørende Trægaarde Ilden forplantedes over den 70 til 80 Alen brede Elv til Taarnet i Kirken, som laa paa Sydsiden, og derfra over de mellemliggende Bygninger til Fæstningen. Kl. 5 ¼ begyndte Ilden paa Sydsiden, og i et Øieblik forvandledes Alt til et Flammehav; den rasende Storm af Nordvest blev til en Hvirvelvind, der jagede Ilden til alle Kanter. Kl. 8 var det Meste forbi, men Ilden vedvarede i mindre Grad til Kl. 3 om Morgenen, da alle Sprøite-Redskaber vare saa godt som tilintetgjorte. De 4 i vort sidste Blad nævnte Gaard, der vare af Grundmuur, synes at have reddet de tvende Bankgader fra at gaae med. Af disse 4 Gaarde er imidlertid kuns den ene, Consul Wiel tilhørende. Uskadt; de Øvrige ere meget medtagne og uden Døre og Vinduer. Af staden er omtrent 1/5 tilbage, nemlig: de 4 ovenomtalte Steenhuse, de tvende Bankgader, nogle Smaahuse paa Sydsiden, enkelte Huse i Busterudkleven og En del af Søboderne. I de hvælvede Kjældere, hvoraf Byen havde mange, ere reddede endeel Varer og Effecter. Af Trælast-Beholdningerne brændte kuns nogle fra Tistedalen nedkomne Flaader, som endnu laae i Elven. Hvad der meget bidrog til den store Forvirring under Branden, var den skrækkelige Angest, som bemægrigede sig den største Deel af Mængden, da Ilden nærmede sig og tilsidst antændte Krud-Magazinerne, for at Hvælvingerne ikke skulde kunne modstaae Ilden. Aarsagen til Ildens Opkomst kjendes endnu ikke, og Forhør har den almidnelige Forvirring endnu ikke tilladt at optage. Tirsdagen den 20de Juni afmarscherede Frederiksteens Garnison til Frederikstad, hvorhen ogsaa Slaverne samme Dag transporteredes. En Subscription til Fordeel for de Brandlidte er paabegyndt her, hvilket forhaabentligen ogsaa paa andre Steder vil skee.

 

Den store Ulykke, som den 18de d. M. rammede Frederikshald, er vist allerede for Enhver, med hvem jeg stod i Handelsforhold, ei mindre end for mine øvrige Venner bekjendt; men hertil maa jeg desværre end med Smerte tilføie, at Ilden i mit Huus, som nærmest det, der først lagdes i Aske, kom saa overrumplende paa, at jeg ei fik Tid til fuldkommen at tilspærre en Jerndør for min brandfrie Kjælder, hvilket foraarsagede, at samme ved den græslige Hede, efter Husets Fald, indtrykkedes, og derved foruden det Fortrineligste af mine Varer og Effecter tillige Regnskabsbøger og Papirer tilintetgjordes. I denne Stilling seer jeg mig saaledes nødt til at anmode Enhver, med hvem jeg har havt Handelsaffaires, gunstigen og godhedsfuld at ville bebyrde sig med at indsende til mig vores Mellemregninger fra dette Aars Begyndelse til Dato, paa det jeg igjen kunde faae samme anførte a Conto.


Berøvet min Formue og for Tiden sat ud af Virksomhed, er det mig desværre umuligt til de fastsatte Terminer at kunne erlægge det Skyldige, hvorimod, naar mine Creditorer, tillidsfulde og med Godhed, ville overlade til mig selv at afgjøre samme, saa hurtig det efter disse Omstændigheder er mig muligt, vil jeg ansee det for den største Ære, ligesom det vist er min høieste Glæde at betale Enhver sit, og til min Død at ansees for at være en ærlig Mand.


Den tillid Enhver i den forløbne Tid har viist mig, haaber jeg og i denne Ulykkensperiode bliver mig tildeel, og vil jeg fredse med Taknemlighed og Forbindtlighed bevare  Mindet derom i mit Hjerte.


Saa tungt det end er i det Øieblik, jeg selv anraaber Andre om Overbærelse og Godhed, ei selv at kunne vise det, maa jeg dog lægge mine Debitorer paa Hjertet snarest muligt at indkomme med Betaling før jo heller, da jeg nu saa høilig tiltrænger samme, for igjen at kunne komme i Virksomhed.

Frederikshald den 22de Juni 1826
Svend. Chr. Lyche.

 

Udtag ef en Skrivelse fra Ruinerne af Frederikshald, af 26de Juni 1826.


For at kunne meddele Dig, minVen, den her over os ulykkelige Indvaanere af denne Bye overgaaede Rædsels:Scene, synes Pennen at ville falde af min Haand. Ja, foraarsaget af Ild, synes neppe Historien at kunne fremvise noget Rædsommere.


En halv Times Tid efterat den befalede Sallut fra Fæstningen var given, opstod Ilden i Jomfru Jørgensens Baggaard, hvor, efter Sigende, ingen Varme eller Ildsted skal have været. Den svære Tørke, Varme og derhos stærke Blæst lod Ilden gribe om sig til alle Sider, saa at Brand:Anstalterne slet intetn kundee utrette til at standse den.


Klokke henved 4 om Eftermiddagen ansaae man den halve Bye eller Nordsiden for at være uden Redning, men satte sit Haab til den brede Elv, at denne vilde standse Ildsvælgets Løb for den anden halve Deel af Byen eller Sydsiden, da Brandskuddene om Ildsvaade i selve Fæstningen hørtes. Man saae nu Ild og Røg opstaae fra Samme paaa 2de Steder. Snart var dens store Masse af sammenpræssede Bygninger i lys Lue, og man ventede nu ved hvert Minut paa, at Krudttaarnet skulde springe i Luften.


De Fæstningen nærnmest liggende Huse af Borgerskandsen fra een Side, og Bordstablerne ved Elven fra den anden Side, antændte nu den resterende halve Deel eller Sydsiden af Byen med en saadan Magt, at Rædsels:Scenerne naaede  deres største Høide; de fleste Mennesker vare end beskjæftigede paa hiinside Broen; alt Militairet i Fæstningen. Her var ingen Menneske:hjælp at faae til at redde; man bød forgjeæves 5 Spd. For at udbære en Kuffert, et Meubel. Formedelst Ildsvælgets skrækkelige hurtige Fremstrømmen dreves endeel Mennesker, da her ingen Plet fandtes til at redde Noget paa, for Ilden, deels opad de steile Klipper, hvor Mose og Træer ogsaa brændte, og den øvrige Deel af Indvaanerne bleve drevne mod Havnen, hvor Ildsvælget igjen indhentede og opbrændte endog for Nogle deres faa reddede Sager. Man maatte nu kaste sig i Skibe, Pramme, Ege, Baade og paa Flaader, hvoraf nogle fant. Under Alt dette frembrød Natten, og baade Himmel og Jord syntes at brænde. Det var , som om Luerne af den høie Fæstning rakte Himmelen. Græs, Mose og Trær brændte i Fjeldene, og den tæt underliggende Bye i en halv Maane, ja i selve Vandet brændte Meubler, Tømmer, Baade m. m. Hvilket Skuespil for de rundtom staaende 4000 ulykkelige Mennesker!  Hvoraf Mange ei have faaet reddet det Allernødvendigste af deres kostbare Indboe. Naar Du hertil lægger, at Assurancen paa naæsten alle Gaard, fornemmelig paa Sydsiden af Byen, som den ældste, var saa lav, at man umulig kan igjen opbygge en Gaard af Assurancen for tvende, som Du ved jeg eiede; ja, man vil endog paastaae for Sandhed, at nogle af dem, der eiede 3 a 4 Gaarde, ei tilsammentagne kan af Assurancen faae opbygget een Eneste, Hvad skal der da blive af det arme Frederikshald? Ja, Hytter kan du vel see igjen at oppvoxe paa dine Ruiner; men af denne dens ulykkelige Indvaanere kan den aldrige blive igjen opbygget, som før. – Om Natten ligger jeg i et Lade, og maa vandre hele Dagen om med mine Børn for at faae det Allernødvendigste af Føde til Livets Ophold; men, skjøndt 8 Dage ere henrundne, er Nøden endnu lige stor; ogsaa jeg faaer da, med saa mange Andre, vandre fra dette øde Mulm til Bye eller Land Gud veed hvorhen.

 

 

 

 

 

 

 

Sist oppdatert 24.08.2022 22:52