Forsiden
Matrikkelnummer
Gatenavn
Bygninger
Valgmantall 1817
Søkeside
Linker
Om Frhald.no

21. august 1897

Lie vestre i Berg

Fredrikshald

Brand paa Landsbygden.

 

Hovedbygningen paa Gaarden Lie vestre tilhørende Guenrius Andersen nedbrændte totalt Nat til igaar (Søndag). Ildens Opkomst skyldes en brændende Parafinlampe, der henstod paa et Bord i et af Kvistværelserne, som af Børnene benyttedes til Soverom. Nævnte Lampe skal af Vanvare være bleven reven overende, hvorved Oljehuset faldt Gulvet, gik istykker, og Parafiinen antændettes. Ved Snarraadighed og Aandsnærværelse af Gaardens Eier, som kom tilstede, blev den af Parafin opstaaede Ild paa Gulvet kvælet ved, at der kastedes Sengeklæder over samme. Ilden havde imidlertid ogsaa grebet fat i Gardinerne og Tapetet nærmest Vinduet; men ved Hjælp af Vand, som pøsedes paa, blev man ogsaa Herre over Ilden paa dette Sted og fik den tilsyneladende slukket.

Det viste sig dog senere, at Luerne maa være trængt gjennem en Sprække i Taget op paa det lave Loft, hvor den antagelig havde ulmet en Stund i Sagspon og Høvelflis, som forefandtes der.

Paa Grund af den Vandmængde, som ved Slukningen var kommet i Kvistværelset flyttede Børnene nedenudner, hvor de tænkte at tilbringe Natten. Det varede imidlertid ikke længe, før man opdagede, at det brændte paa Loftet, og havde Ilden allerede grebet saavidt om sig, at Beboerne forstod, at de med de forhaanden værende Slukningsmidler ikke selv magtede at faa Ilden dæmpet, hvorfor Børnene sendtes rundt paa Nabogaarden efter Hjælp. Husets Folk prøvede faafængt at slukke Ilden, thi inden Hjælp kom, havde den i den tørre Trægaard grebet saaledes om sig fra Loftet af, at Redning var umulig, ondt for Vand som det ogsaa var.

Man gik derfor igang med at faa reddet Sengklærderne og de bedste Møbler, som stod i 1ste Etage. Der brændte dog en hel Del Bohave, som man ikke rak at redde, ligesom en hel Del Sængklæder, som hang paa Loftet, brændte. Her laa ogsaa 7 a 8 Tønder Rug som strøg med.

Alle som deltog i Redningsarbeidet, troede forvist at Fjøs og Ladebygning, som kun stod nogle faa Alen fra den brændende Hovedbygning, skulde stryge med, saa meget mere, som det tog Ild i Bandpumpen, der stod midt imellem Fjøs og Hovedbygning. Man gik derfor igang med at fjerne Kreaturbesætningen samt Maskiner m.m. som stod i Ladebygningen eller Skuret ved Siden af.

Heden fra den brændende Bygning var en Tid saa sterk, at det var umuligt at opholde sig mellem denne og Ladebygningen, som ogsaa blev antændt paa to tre Steder. Men pludselig tog Vinden en anden Retning nemlig fra Ladebygningen og samtidig indtraf et forfærdeligt Regnskyl. Nu opsamlede man i Bøtter alt det Vand, som paa Grund af Regnet fossede ned fra det brede Tag paa Ladebygningen, og ved Hjælp heraf slukkedes Ilden, som havde angrebet Bordklædningen paa to tre Steder som nævnt. Heldigvis kom hverken Folk eller Kreatur tilskade.

Saavel Hovedbygningen som Indboet var assureret, førstnævnte i Landets almindelige Brandkasse, sidstnævnte i Lier Bradforsikringsselkab.

Vi besaa igaar Brandstedet, hvortil der var en hel liden Folkevandring fra Byen. Det brændte enda i Grunden særlig i de omtalte Rugtønder. Forøvrigt var der kun Aske og en Stenhob fra 2 nedfaldne Murpiber at se.

Lysningen fra Ilden iagttoges af mange her i Byen Nat til Søndag. Det saa nærmest ud som et sterkt Nordlys.

 

 

 

 

 

 

 

Brand i Berg

Nat til igaar nedbrændte Hovebygningen paa Gaarden Lie i Berg, tilhørende Gaardbruger Gunnerius Andersen. Tidlig igaar Morges var allerede Nyheden taalelig kjendt nede i Byen, og udpaa Formiddagen tog vi os derfor en Tur derop. Vi traf Eieren, som velvilig meddelte os følgende Enkeltheder:

Branden udbrød ved 11 Tiden i Kvistetagen, hvor Husets Børn har sit Soverum. Desuden laa der ogsaa en fremmed Pige, som var paa Besøg. En af Smaagutterne kom, mens di holt paa at gaa i Seng, ved et Uheld til at støde til Lampen, saa den væltede og Oljen flød udover Gulvet. Der ble øieblikkelig gjort Anskrig, og Eieren, som heldigvis endnu ikke havde lagt sig styrtede op og søgte at kvæle Ilden ved at kaste Tæpper over den. Det var allerede lykkes paa det nærmeste at dæmpe den, da en Ildtunge antagelig ved et Luftdrag fra Døren slikkede borti Gardinen, som dækked Vinduet fra Gulv til Tag. Hermed fik Ilden slig Magt, at det ikke længre var at tænke paa at kvæle den. Det gjaldt nu bare at redde hvad som reddes kunde, og ved Hjælp af Folk, som var blit budsendte til de nærmeste Gaarde, lykkedes det ved store Anstrængelser at begrænse Ilden til Hovedbygningen. Mellem 12 og 1 fik de udmærket Hjælp af et vældigt Regnskyl, men først en god Stund udpaa Morgenkvisten var enhver Fare for Gaardens Udhusbygninger endelig udelukket. Ved halv 4 Tiden laa Huset i Grus

Heldigvis var baade Hus og Indbo assureret.

Da vi ved 11 Tiden forlod Stedet, ulmede det endnu ganske godt i Ruinerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ildebrand i Berg.

Nat til Søndag nedbrændte Hovedbygningen paa Li i Berg, tilhørende Gaardbruger Gunerius Andersen. Ilden opstod ved at en Lampe i Kvistværelset blev væltet og antændte Gardinerne her. Eieren, der øieblikkelig kom tilstede, havde en Stund Haab om at kunne dæmpe Ilden, som dog straks tog Overhaand, og Mangel paa Vand og Hjælp, som der var, stod snart hele Huset i Lue. Kun en Del af Indboet havde det da lykkedes ham at faa reddet.

Nu kom en ny Fare, idet Heden truede med ogsaa at antænde de temmelig nær liggende Udhusbygninger, og et Spørgsmaal kan det vel være, om de havde klaret sig, hvis ikke en temmelig voldsom Regnskur var kommen til Hjælp.

Hovedbygningen og en Del af Indboet brændte imidlertid totalt, men var heldigvis assureret, - Bygnignen for ca. Kr. 5000, Indboet for Kr. 1300.

 

 

 

 

 

Ildebrand paa Landsbygden.

Hovedbygningen af Gaarden Lie vestre i Berg, der nu tilhørte Gunerius Andersen, nedbrændte totalt Nat til Søndag.

En væltet Parafinlampe var Aarsagen. En 13-aarig Søn paa Gaarden var ved Uagtsomhed kommet til at vælte den.

Det saa først ud, som om Husets Beboere, der alle heldigvis var oppe endnu , skulle faa slukket Ilden, inden den fik nogen Magt. Imidlertid bredte den sig saa hurtig i de tørre Fodlister og Tapet at de snart maatte opgive Forsøket og tilkalde Hjælp af Naboerne. En kort Stund senere var hele Kvistetagen, hvor Ilden opkom, omspændt af Ilden, der fortærede alt, hvad her fandtes, bl. a 7 Tønder Rug, som var oplagt her. I Underetagen fik man dog reddet ud adskilligt Indbo.

Ved tililende Naboers Hjælp lykkedes det at redde Udhusbygningen, der kun laa et halvt Snes Skridt fra Gaarden. Fra en Brønd i Nærheden østes stadig Vand over Bygningen, der paa flere Steder er dygtig forkullet. Himlen hjalp ogsaa til med nogle vældige Regnskure.

Saavel den nedbrændte Hovedbygning som Udhusbygningen, Avling og Løsøre var forsikret. Bygningen for ca. 4000 Kr. og Indboet for 1300 Kr.

Garden var meget gammel. Den har oftere skiftet eiere, idet Lyche, Conradi, Funnemark og Ellefsen efter hinanden har eiet den og boet der.

 

 

 

 

Den brændte Hovedbygning paa Lie var beboet af Skibskaptein Ellefsen, heder det i Kristianiabladene. Det er naturligvis Bureauts herværende Korrespondent, som har meddelt denne Nyhed.

 

Fra forhørsretten

Brandforhør

I Anledning af den Nat til den 22de August sidstl. paa Eiendommen G.R. 63 B.No 1 Lie nordre i Berg stedfundne Ildebrand optoges der den 8. ds. Forhør ved Ide og Marker Sorenskriveris Forhørsrett. Herunder afhørtes som Vidner Gaardens Eier, 3 af hands Børn samt en 15 aar gammel Pige, der, da Branden fandt Sted, var paa Besøg paa Lie.

Det oplystes under Forhøret, at Ilden var opstaaet ved 10 1/2 Tiden om Aftenen paa Kvistværelse, hvor den navnte Pige og de 3 Børn netop holdt paa at gaa tilsengs, derved at det ene af Børnene - en 12 Aar gammel Gut - idet han tog af sig Trøien med denne kom for nær Lampen, der stod paa et Toiletbord. Lampen faldt derved i Gulvet, hvor Oljen antændtes. Paa Børnenes Skrig kom Eieren strax springende op fra Kjøkkenet nedenunder. Ilden havde da forplantet sig til Omhænget om Toiletbordet samt til Vinduets Gardiner. Eiern tog da et Tæppe og en Del Sengklæder, hvormed han fik kvalt Ilden paa Gulvet. Senere blev der baaret en 6 - 7 Bøtter Vand op til ham. hvormed han fik slukket Ilden i Gardinerne og i Vinduskarmen.

Efter at have slukket i Kvistværelset, krøb Eienren gjenem et Hul i Gangtaget for at se, om Ilden havde forplantet sig did op. Dette havde den ogsaa gjort, idet han kunde se, at det brændte i Væggen. Han fik derfor ogsaa langet Vand op til sig her, og han tror, han slog paa Ilden en 40 -50 Bøtter Vand, hvorefter det saa ud til, at Ilden skulde være slukket. Han gik derpaa ned for at se, om der udenfor kunde sees nogen Ild. Da han intet mistænkeligt kunde merke, gik han paany op paa Loftet, hvor han da ingen Ild kunde opdage, kun merkede han sterk Røglugt. Paany gik han ud for at se, om han kunde bemerke nogen Ild udenfra, men da han ikke det gjorde, gik han umidelbart derefter igjen op paa Loftet.

Da han nu kom op, stod en større Del af Loftet i lys Lue, og Slukning forekom ham da umulig, hvorfor han sendte sine Børn afsted til Naboerne for at bede dem komme ham til Hjælp.

Paa Loftet laa der, da Branden fandt Sted, en Del Høvelflis og Sagspoon, der gav Ilden god Næring, og denne greb derfor strax saaledes om sig, at Stuebygningen ikke stod til at redde.

En Stund havde ogsaa Udhusbygningen, der laa temmelig nær Stuebygningen været sterkt truet. Ilden havde allerede et Par Gange Tag i den, men det lykkedes ved Paaøsning af Vand at faa slukket den. Til Udhusbygningens Redning bidrog ogsaa for en væsentlig Del en dygtig Regnskur, der indtraf under Branden, og hvorunder Ilden i Stuebygningen blev ført bort fra Udhusbygningen. Stuebygningen nedbrændte imidlertid helt til Grunden. Ilden hodlt paa at rase til henved 3 1/2 Tiden om Morgenen.

Stuebygningen, Udhusbygningen samt Bryggerhusbygningen var assureret i Landets almindelige Brandkasse for tilsammen Kr. 9000. Indboet hvoraf en Del dog blev reddet, var forsikret i Lier Brandassuranceforening for Kr. 1.600.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sist oppdatert 05.11.2022 16:25