Sønnen
til Thora Cathrine og Didrik Severin Olsen, Christian Dyrhus
Olsen, innehadde stillingene som havnefogd, losoldermann og
innrulleringsbetjent i Fredrikshald i en årrekke. Han
blir boende i Festningsgata til sin død den 17.oktober
1946. Christian Dyrhus Olsen dør ugift.
Utdrag fra panteregister:
Hjemmelsbegjæring av 7/12-1946 fra avd. Christian Dyrhus Olsens arvinger : 1) Thoralf Brynilden, 2)Kathrine Owing, 3) Didrik Kristian Owing og 4) Per ?? Owing på d.e. til verdi kr. 25000,00
Skjøte dat. 7/12-1946 fra Do. arvinge til Jcob Svendsen f. 22/1 1904 på d.e. for kr 25000,00
* 1945
Manntallet for Halden i 1945 har kun en mann i Landsbergs plass 3.
* 1929
Thora Cathrine
Olsen, født Dahl, dør den 2.april 1929.
Hun var født den 13.november 1828, og var byens eldste
innbygger ved sin død.
Utdrag fra panteregister:
Auksjons og skifteskjøte fra Halden Auksjonsrett og Skifterett til havnefoged Chr. Dyrhus Olsen for Kr. 13000. - i boet efter hans avdøde mor enke Thora Cathrine Olsen som har sittet i uskiftet bo med eiendommen til sin død 2/4 29. Efter sin mann skipsreder D.S. Olsen som hadde kjøpt eiendommen ved auksjon af Kristen A. Mamens dødsbo. (iflg kartforretning af 26/10 1916 er eiendommen 447 m2) Tinglyst 30.september 1929
* 1927
* 1926
* 1924
* 1910
Følgende personer på matrikkelen ved folketellinga i 1910:
I matrikkelen
for Fredrikshald i 1901 var Skipper D.S. Olsens Enke oppført
som eier av matrikkelen. Eiendommen var oppført med en
skattetakst på 9.000 kroner og var branntaksert til 11.000
kroner. Matrikkelen var i 1901 ført opp under Fæstningsgaden.
* 1900
I folketellinga
i 1900 er matrikkelen oppført med et "almindeligt
Vaaningshus og Vedbode". Huset var registrert med en etasje
og to leiligheter.
To rom og kjøkken + et kjellerværelse og to kvistværelser
Thora Katrine Ols. hm e lever af sine Midler 1829 Hitterø
Sogn LM
Christian Dyrhus Ols. s ug Seil-Skibsfører 1860 Narestø
Flaugstad Sogn Ned
Anna Adelie Andreas. ug Tjenestepige Husgjerning 1883 Hvaløer
Sogn Sm
Tre rom og kjøkken
Bertrand Brynilds. hf g Seil-Skibsfører 1850
Jenny Brynilds hm g Hustru 1862 Narestø Flogstad Sg Ned
Toralf Brynilds. ug Søn Skolegut 1890
* 1894
En ældre Fredrikshaldsborger, Rentier Christen Mamen afgik Søndag Morgen ved døden 78 Aar gamme. Den Afdøde, der fra først af blev udannet for handel og Saugbrugsbedrift, ble senere Jordbruger, og har i Tidens Løb indehavt Eiendommene Rishaugen, Aas og Eskevigen. Efter for et halvt Snes Åar siden at hav solgt sidstnævnte Gaard kjøbte han sig en Gaard i Byen, hvor han siden levet en tilbagetrukket Stilling.
I følge
kirkeboken for Fredrikshald for perioden 1890 - 1906 (side
40 nr.95) dør "Skibsreder fhv. Skibsfører" Didrik
Severin Olsen i Storkleva den 24.oktober 1894. Dødsårsaken
var oppgitt til lungetæring. I følge samme kirkebok
var han født i Dypvåg i 1828.
Skibsreder D. S. Olsen afgik igaar Middags ved Døden efter længre Tids Svagelighed men kun kort Sygeleie henved 66 aar gammel. Afdøde, der var født paa Narestø ved Arendal i 1828, kom tidlig tilsøs og blev Skibsfører allerde i 21=Aars Alderen, først for Mons Thoresens Rederi og siden for ?? i Kristiania. I 1875 tog han fast Ophold heri Byen, men fortsatte at fare tilsøs til 1886, da han opgav Søen for at bestyre sine Skibe.
D.S. Olsen var en Sømand af den gode, gamle Skole; han var ikke af mange Ord,hvorfor han edog blandt Kolleger i London gik under Navn af "den Tause", men kom man i en eller anden Knibe, var Olsen altid den, der vidste Udvei
Afdøde var en af Menighedens Medhjælpere. et hverv han har indehavt i va. fem Aar.
* 1891
Folketellinga i 1891 har disse personene på matrikkelen.
Går
vi til folketellinga i 1885 så finner vi Chr. Hansen
og E.A. Hansen registrert som eiere av matrikkelen. Fem personer
har bosted på eiendommen.
Etg. Fornavn Etternavn Fødselsår Kjønn Fødested
Yrke
1 E.A. Hans. 1815 M Frederikshald Ingen Skatteborger
1 Magda Køkeritz 1855 K Christiania Husbestyrerinde
1 Sophie Bergqvist 1835 K Mo. Elfsborgs Län Tjenestepige
Kjelder Caroline Johanne Lund F: Berg 1832 K Frederikshald E
Ingen Enke efter Skipper Christen Lund
1 Ida Hans. 1856 K Skee Sogn Sømmerske (Fraværende)
* 1883
Utdrag fra panteregister:
Skjøte fra Do. (Stina Aschehoug) til Christer A. Mamen for 9000, Kr. dat 15/10 83 Tinglyst 26. Oktober 1883
* 1878
I matrikkelen
for Fredrikshald i 1878 er Enkefrue Aschehoug registrert
som eier av matrikkelen. Eiendommen har da en skattetakst på
8.000 kroner og en branntakst på 9.440 kroner.
* 1875
Folketellinga i 1875 har Frue Aschehaug registrert som eier av matrikkelen.
Ved folketellinga
i 1865 var det kun en leilighet med fem personer på
matrikkelen.
Fornavn Etternavn Familiestatus Yrke Sivilstand Alder Kjønn
Fødested
1 Christine Aschehoug Preste Enke paa Pension e 48 k Frederikshald
2 Anders Stang Aschehoug Søn Handelsfuldmægtig
ug 23 m Krogstad Prgj.
3 Thomas Stange Aschehoug Søn Sømand ug 18 m Krogstad
Prgj.
4 Hans Stang Logerende Skibsfører ug 61 m Frederikshald
5 Hanna Johannes. Tjenestepige ug 27 k Naverstad i Sverrige
* 1850
Utdrag fra panteregister:
Skjøde fra J. C. Bertelsen til Enkefru S. Aschehoug paa Tomten af en afbrendt Gaard, Matr. 214, med hvelvet Kjælder og Hauge, dateret 15 og Tinglyst 17. Juni 1850
* 1849
Natten mellom
20. og 21. april 1849 brenner hele den søndre siden av
Festningsgata på nytt, så det huset som ligger her
i dag er oppført etter denne brannen.
Her er det tatt med noe av det avisene den gangen skrev om brannen.
Frederikshald, den 21de April. – Ogsaa vort Sted er blevet hjemsøgt af Ildsvaade, da et kvartal af Sydsiden er aldeles nedbrændt. Først en halv Time, efter at Ilden var synlig, gik det første Brandskud, hvorfor tvende Huse allerede stode i lys Lue, forinden nogen egentlig Brandallarm begyndte, noget der var desto uforsvarligere, da Kommandantskabet allerede tilforn offenlig er bleven gjort opmærksom paa det Urigtige i at lade Rapport gaa frem og tilbage emellom Kommandantskabet og den vagthavebde Officeer paa Fæstningen forinden Skud bliver løsnet. Antallet af de brændte Huse er 9, der i den almindelige Brandkasse skulle være assurerede for 22,700 Spd. Eierne er Toldkasserer Helliesen, Kjøbmand J. Stang, Kjøbmand Rift, Skibskapitain Fernley, Kjøbmand Bertelsen for tvende Gaarde, Huuseier Johannesen, Handelsmændene Falk og Halvorsen. Af disse lykkedes det de Felste at redde mere eller Mindre af sit Indbo, hvorimod Kjøbmand Stangs Varebeholdning paa den Deel nær, der fandtes i den brandfri Kjælder, skal være bleven et Rov for Luerne. Blant de mange andre Familier, der ved denne ulykkelig Tildragelse blev huusvilde, have Kandidat Krefting, hvis Indbo imidlertid var assureret, Jernhandler Westergård og Kjøbmand Rosenvinge saagodtsom Indtet reddet. Ligeledes gaar det Rygte , at en Arbeidsmand ved denne Leilighed skal være omkommet, da man savner ham aldeles, vist er det drimot, at Flere ere blevne forbrændte. Om hvor og hvorledes Ilden er opkommen, er man i Uvished, da endnu intet Brandforhør i den Anledning er optaget. Ilden udbrød omtrent Kl. 12 i den nedre Deel af Kvartalet, som man troer i Stangs eller Rists Gaard, og greb med en saaden Hurtighed om sig, at Brndvæsenet maate indskrænke sig til at forsøge redde de nærmest tilstødende Kvartaler. Dette sidste lykkedes dog kun efter megen Anstrængelse ; flere Gange var Ilden i Færd med at angribe de paa den modsatte Side af Gaden beliggende Huse, Som man havde beskyttet med Seil. Gavlen på Skibskapitain Ullitz Gaard var alledrede i Brand, og hvis ikke Ildeen var bleven førtrængt herfra, vilde udentvil en stor Deel af Sydsiden nu været en Askehob. En Tværgade ovenfor Halvorsens Gaard satte Brandvæsenet i Stand til her at møde Ilden og derved redde de Huse. Der laa nærmere op mod Fæsningen, ligesom en liden aaben Plads imellem Helliesens og Maler Gjøs`s Gaarde bidrog til at hindre Ildens Udbredelse til Skippergaden, Disse Omstændigheder altsaa i Forbindelse med det stille Veir og Brandvæsenets rosværdige Iver maa det over at Forventning gunstige Resultat tilskrives. Foruden de Bygninger, som nedbrændte, ere flere beskadigede ved Foranstaltningerne mod Ilden. Da flre af dem, der have lidt ved denne Ildebrand, ere Folk uden Formue, og som saaledes ikke kunne taale noget betydeligt Tab, saa er det at haabe, at der uopholdeligen vil blive aabnet en Subskription for at dække ialfald en Deel av deres Tab
(Frd. Budst.)
Ved det i Freerikshald optagne Brandforhør er Intet oplyst om Ildens Opkomst ved sidste Ildebrand hersteds. Derimod antager man at J. Stangs Tjenestekarl, der absenterede sog forinden Forhøret, muligens kunde have foranlediget eller kjende noget til Ildens Udbrud. Agenten for det engelske Assuranceselskab, hos hvilket Flere af De Handlende hersteds have forsikret deres Vareboholdninger, har tilstillet Fragtemand C. Halvorsen, Styrmand J. Erstein og Skibskapt. Knudsen (formodentlig M. Knudsen her af Byen) Præmier for udvist Iver og Uferfærdethed. Præmierne bestaa af forskjellige Sølvsager med Indskrift: «Fra erkjendtlige Asurandører.
Går
vi til folketellinga i 1801 finner vi ikke gård nr.214
registrert.
